TINAMARIAS
TINAMARIAS

INTERIOR
P3082200

JA - I læste simpelthen rigtigt. Det er ikke bare en overskrift for at lokke Jer ind og læse indlægget, vi har købt en mølle. Det er helt vanvittigt og vi glæder os simpelthen så meget til at overtage den d. 1. maj. Både P og jeg er begge to nogle mennesker, der elsker når noget har en historie og når det samtidigt er meget unikt og specielt. Det var ikke meningen, at vi faldt for møllen - det var egentlig helt tilfældigt. Vi skulle ud og kigge på en villa med pool og vi tænkte faktisk, at det hus lige var os og at vi ville have fat i det med det samme - inden vi skulle kigge på det hus, tænkte vi, at vi ligeså godt kunne bestille en fremvisning på møllen, egentlig bare lidt for sjov for at se den i virkeligheden. Det endte så med, at vi begge fuldstændig forelskede os i alt ved den fantastiske bolig og villaen med poolen kunne slet ikke måle sig med den mølle, vi lige havde været ude og kigge på. Vi var ret sikre allerede fra starten af, at det var møllen vi ville have, men der skulle selvfølgelig lige overvejes en masse og vi skulle også lige tage snakken med de nødvendige mennesker. Nu har vi underskrevet aftalen og glæder os helt vildt til at overtage denne skønhed.

Nogle tænker måske, hvorfor flytter vi lidt ud fra København. Jamen både P og jeg har begge travle dage og vi arbejder begge i København og derfor fandt vi bare ud af, at det var vores førsteprioritet at nulstille og slappe af, når vi så var hjemme. Det har været en rigtig voksen beslutning, men vi er slet ikke i tvivl om, at det er det vi vil og drømmer om lige nu og så har vi simpelthen bare valgt at springe ud i det. Jeg har desværre ikke særlig mange billeder at vise Jer endnu, men det kommer. Jeg glæder mig SÅ meget til I skal følge med her på bloggen om vores nye kommende hjem og se alt det, vi kommer til at gøre med den. Hvad synes I? ♥

 
 

Blog using your mobile phone - One of the best blogging apps on the market - Click here

Likes

Comments