Go to ,[object Object]

MOMMY MONDAY // LAST YEAR

Bemærk min lille bamse ved min side.
Det er min lykkebamse, jeg fik da jeg mistede min far og den har været med mig lige siden.

Hej piger. Endnu et MOMMY MONDAY er ude - jeg vil så vidt prøve at lave dem hver mandag, men for mig er det vigtigt at blogge, når man har noget på hjerte og det er ikke altid, at jeg synes der er det. Måske er det bare mig og min selvkritik.

I hvert fald tænkte jeg at skrive lidt om den her tiden på året - bare sidste år. For det var noget af en rutsjebanetur sidste år i december og jeg var fyldt op med overvældende følelser hele tiden. Nogle af Jer ved nok, at jeg stressede rundt sidste år, rejste rundt til forskellige events, havde mange jobs, kampagner og var hele tiden på farten. Samtidig var jeg 8 måneder gravid og et stort hus, der skulle renoveres færdig inden jul. Alt var hektisk og jeg lyttede nok ikke rigtig til min krop. Jeg fik mange plukveer, men troede faktisk at det var helt normalt og derfor lyttede jeg ikke rigtig til, at jeg måske havde brug for en pause og skulle slappe lidt af. Da vi så skulle have lavet fine 3D billeder af lille O inde i maven, fik jeg en slem plukve inden jeg blev scannet og det var faktisk der, at vores læge fandt ud af, at det nok kunne være en begyndende ve. Jeg havde en livmoderhals på små 6mm, hvor den gerne skal være 3cm, da den jo holder på barnet og at fødslen ikke går igang. Så der sad P og jeg og blev en smule bekymrede over, at jeg jo kun var i uge 28 og gerne skulle holde hende inde i hvert fald til uge 34, hvor baby er helt færdig.

Vi blev bedt om at køre direkte til det hospital, jeg skulle føde på som var Roskilde Hospital. Den aften var det min jordemoder der var på vagt, så hun fik øje på mig og sagde, "åh nej, ikke dig. Det er da ikke nu, du skal føde." Vi fik en stue, hvor vi fik lagt en plan over hvad der skulle ske. Jeg var helt rystet og måtte skrive til min agent og fjerne alle mine kampagner for december måned. Jeg fik ve-hæmmende drop i et døgn, som sørgede for at min livmoder ikke kunne lave veer, jeg fik lungemodnende skudt i ballerne, hvis Olivia skulle komme før tid og det derfor kunne hjælpe til at åbne lungerne ved for tidlig fødsel, så hun kan trække vejret og så skulle P stikke mig i maven hver aften med blodfortyndende, så jeg heller ikke fik blodpropper i benene. Jeg skulle ligge ned i en seng i 6 uger og måtte kun rejse mig for et hurtigt bad eller for at gå på toilettet. Jeg måtte ingenting, for Olivia lå klar og trykkede på den livmoderhals, jeg ikke havde.

Det var så overvældende og det ene tidspunkt havde jeg det fint og var sikker på, at hun ikke ville komme og det andet tidspunkt lå jeg bare og græd og var sikker på, at alt ville gå galt. Jeg tror at jeg efter at have oplevet alle de ting i mit liv med død og sygdom, at jeg har svært ved at tro på at nogen ønsker mig og min familie det godt. Så nogle gange maler jeg fanden på væggen og tror det værste. Jeg følte at jeg fik taget hele december fra mig - som jo er min yndlingsmåned af dem alle. Til gengæld havde jeg de bedste mennesker omkring mig til at forkæle mig med lækkerier på hospitalet og gode julekalendre i tv'et - det hjalp mig meget. Det vigtigste var at jeg nåede til uge 34 uden at føde og jeg formåede at holde Olivia inde helt til uge 37+4. Det var så fantastisk og det gav mig styrken tilbage og jeg nåede at få den bedste juleaften med hele familien og nytårsaften, uden at der skete en dyt.

I år er jeg berriget med den smukkeste og mest dejlige datter, som snart fylder 1 år allerede. I år er hendes første jul og det er så dejligt at kunne kysse og kramme hende nu, hvor jeg sidste år kæmpede for at holde hende inde i maven, så hun kunne blive stor og stærk til den store verden. Olivia meldte først hendes ankomst den 10. januar kl 00:06 og vejede 2330g ved fødslen. Så hun var en lille mus og derfor var det rigtig godt, at hun ikke var kommet i uge 28, selvom de jo heldigvis er så dygtige i dag til at hjælpe til små, der kommer alt for tidligt.

Til gengæld er jeg i dag SÅ glad for at have alle de billeder i dag som minder - for alt endte jo heldigvis godt og for mig er det bare rigtig rart at kigge tilbage på og som jeg en dag kan vise til Olivia og fortælle om, at hun havde lidt for travlt med at komme ud. Heldigvis formåede jeg at holde hende inde så længe og forbi jul og nytår. Hehe.

Likes

Comments

Marie
,
Hej Tina-Maria. Fødte du Olivia vaginalt? Og er du interesseret i at skrive din fødselsberetning?