Go to ,[object Object]

T A K

Et kæmpe stort TUSIND TAK til alle mine skønne læsere - havde det ikke været for Jer, så ville jeg have det rigtig hårdt med at dele min historie. I har bare motiveret mig endnu mere og jeg kan fortælle Jer, at min familie blev meget rørt i går og min stedfar er meget taknemmelig. TUSIND TAK. Det har været et hårdt døgn, for jeg vidste godt, at når jeg trykkede "udgiv indlæg", så ville det hele blive til virkelighed og det slog mig lidt i går. Det hjalp dog at se, hvor stor en respons jeg fik på det og alt den opbakning og støtte fra alle Jer - både her, men også på Facebook og Instagram. Det rørte mig til tårer og gjorde mig bare endnu mere sikker i, at det vi gør, er det helt rigtige.

Det kan godt være, at lynet har slået ned i samme familie to gange nu og nogle gange sidder jeg da også og tænker, at jeg egentlig bare har lyst til at give op. Selvom det ikke er mig, der er ramt, så bløder mit hjerte hver dag og da min far døde i 2009, forsvandt der et stort rum i mit hjerte, som nu aldrig kan fyldes ud igen. Da jeg mistede min far, sagde min mor, "Der er ikke noget i denne verden, som mennesket ikke er lavet til at kunne klare." Og selvom man tænker, at det er der, så har hun ret. Sorg er den værste følelse man kan have i kroppen og den forsvinder aldrig - den bliver mindre, men den forsvinder aldrig. Jeg husker at smile hver dag og være glad for, at jeg på trods af det, vi i min familie har oplevet, er vi den bedste familie - vi støtter hinanden i alt og vi er der altid for hinanden og det bånd vi har, kan ingen tage fra os. For vores bånd er ikke fysisk, men i vores hjerter og der forbliver de. For altid. Det kan hverken tid eller sted ændre.

Jeg tror på Gud, men jeg tror ikke, at Gud vælger hvem der skal forlade denne jord. Jeg tror på, at lynet slår ned tilfældigt og at det ligeså godt kunne være mig. Derfor husker jeg altid på at være glad og taknemmelig for det jeg har og det jeg har haft i mit liv. Jeg hader ikke Gud for at han tog min far, jeg elsker ham for, at jeg overhovedet havde ham. ♥ Min familie og jeg er taknemmelig for hver dag og vi prøver på ikke at tage noget som helst for givet.

T A K ♥

Likes

Comments

Nanna
,
Sender masser af tanker til dig og din familie. Sammenhold kommer man rigtig langt med ❤️
Camilla
,
Årh kære Tina-Maria Du har rørt mig til tårer med dine 2 sidste blogindlæg. Jeg sender alle mine varmeste tanker til dig og din familie. Og håber salget af jeres armbånd mod ALS kommer til at gå forrygende, jeg støtter hvert fald op om det! Knus <3