Go to ,[object Object]

NÅR KÆRESTEN FLYTTER

Puha, det har været en kæmpe omvæltning at skulle adskilles fra Patrick og lade ham flytte til et andet land, uden at have muligheden for at tage med ham. Patrick fik tilbuddet sidste år, inden jul og sagde ja, efter vi havde haft en lang snak om det og selvfølgelig begge var fast besluttede på, at det ville være en kæmpe mulighed for ham, samt en oplevelse for os begge. I december var jeg meget splittet, da jeg vidste, at jeg havde ham hele julen og kunne nyde ham i fulde drag, men samtidig vidste jeg godt, at dagene talte ned og at han skulle flytte den 2. januar. De første par uger uden ham derhjemme var virkelig hårdt, jeg sov enormt dårligt om natten, havde ikke lyst til at stå op om morgenen (formåede dog at komme op alligevel), sad bare og fik tiden til at gå i skolen og så kom jeg hjem til en tom lejlighed, som stod som jeg havde forladt den om morgenen. Jeg har altid elsket at handle ind og købe alt muligt lækkert og sundt, så køleskabet altid var fyldt op med lækkerier, da han så flyttede blev det bare mere og mere tomt og jeg levede seriøst af pasta-pesto hver evig eneste dag, easy peasy, tænkte jeg - dog ikke viiiildt sundt. Jeg vidste selvfølgelig godt, at det ville blive rigtig hårdt for os begge at være adskilt - vi har jo snart været sammen i 3 år og boet sammen nærmest fra dag 1 af.

Jeg er glad og lettet over at være kommet ud på den anden side nu og faktisk kan sove ordentligt om natten og ikke sidde og være ked af det hele tiden, når jeg kommer hjem til vores lejlighed og vil sige, at det at Valde altid er glad, når man kommer hjem fra skole og altid er frisk på at putte tæt og hygge, er med til at gøre dagene nemmere. Som nogle af jer nok ved, så har jeg været rigtig lang tid om at tage min HF færdig og er nu så tæt på at blive student, at jeg nærmest tæller sekunder til det sker og jeg derefter kan drage afsted mod London - over til min dejlige kæreste. Ved ikke, om det hele blev lidt for sukkersødt, men havde lige behov for at komme ud med lidt tanker - det hjælper altid at få det ud.

 

Likes

Comments

Amalie
,
Årh, det er så stor en glæde at have en hund. Jeg har selv en, og har en periode for tiden, hvor jeg er lidt ked af det. Men når jeg kommer hjem til ham og leger og putter med ham, så bliver alting lidt bedre. <3
Tina Maria
,
Tusind tak <3 Skal prøve at blive bedre til det, hehe :-)