Go to ,[object Object]

McArthurGlen Designer Outlet

Turen til Tyskland var en af de hyggeligste forårsture, vi har været på. Vejret var så skønt og da vi kom ombord på færgen, kunne man nyde den blå himmel og den skønne sol i fulde drag, hvilket virkelig gjorde turen meget bedre. Vi var rundt og kigge på parfumer ombord på færgen og de havde nogle gode tilbud på gode og lækre parfumer her til sommeren. Da vi var nået til Puttgarden i Tyskland, satte vi kursen mod McArthurGlen Outlettet i Neumünster. Det tager ca 1,5 time at køre dertil, men med lidt god musik, skønt vejr og noget koldt at drikke, så går tiden hurtigt. Outlettet har omkring 100 butikker og med mere end 700 forskellige mærkevarer rundt i butikkerne. Det var ligesom at gå i en lille hyggelig by med alle de fede butikker med vildt gode priser. Torvet var så hyggeligt, hvor der stod en lille "kaffe-cykel", hvor de bryggede og lavede de lækreste varianter af kaffe, mmm... Jeg var en tur inde i Michael Kors butikken og var virkelig fristet til at købe alle de fine tasker, punge og ikke mindst de smukke, smukke ure. Dog valgte jeg at holde mig i skindet - har to Michael Kors ure og allerede alt for mange tasker, hehe. Fordelen ved at tage Scandlines-færgen til Tyskland og køre videre til outlettet er, at du kan vise din færgebillet ved outlettet og få yderligere 10% rabat i butikkerne. Ikke nok med det, så kan du, hvis du er på en en-dags-tur via. Rødby-Puttgarden, købe en en-dags-shoppingbillet til outlettet(HER), så kan du i outlettet modtage en værdi-kupon på 200 kr, (300 kr i juni-august), og bruge dem på færgen hjem igen. Synes virkelig det er nogle gode deals, de laver og synes altid, at man skal spar hvor man kan. Outlettet er helt sikkert til at anbefale og hvis man fx er en hel familie, så kan man virkelig spare en masse dernede, samtidigt med det, så bliver der gjort en hygge-dag ud af det. Patrick og jeg nød hele turen i fulde drag og turen hjem på færgen var så hyggelig - vi nød aftensmaden med udsigt over havet og et koldt glad hvidvin, mums. Alt i alt, en super fed tur.

Sponsoreret indlæg

Likes

Comments

Hedvig,
Åh, Neumünster är som mitt andra hem. Älskar outleten!
heddii.se
Cecilie
,
Jeg kan se, at der ligger en Ralph Lauren butik der - hvordan er priserne på polo shirts og skjorter dernede i forhold til i Danmark - ved du det? :)