Go to ,[object Object]

LET'S FIND SOME BEAUTIFUL PLACE..

..to get lost

Godaften skønne læsere. Jeg har en af de dage, hvor jeg er i det der tænke-humør, kender i det? Aftener hvor man tænker over sit liv og hvad der skal ske med det i fremtiden. Jeg synes det er vildt at tænke på, hvad jeg har oplevet indenfor de sidste 5 år af mit liv. I 2009 deltog jeg i et super fedt tv-program, der hed Aquadorable, hvor der skulle kåres danmarks mest naturlige skønhed og der kom jeg på 2. pladsen ud af 7000 piger. Det var en så fed oplevelse og det var med til at styrke min selvtillid, gøre mig mere bevidst om mig selv og den jeg er. Ingen skulle igen fortælle mig, hvordan jeg skulle se ud, eller prøve at ramme mig ved at sige hårde ting til mig. Jeg var sikker på, at den oplevelse nok skulle give mig en god start på mit liv og være med til at forme mig. Efter en lille uge ramler hele min verden ned over mig, da jeg pludselig mister min elskede far og står der og skal kysse ham farvel for evigt. Jeg glemmer aldrig min mors ord til min lillebror og jeg, da vi står grædende og holder om hinanden, "nu skal i være stærke og holde sammen"... Jeg har verdens bedste familie, uden dem var jeg ikke kommet op fra det sorte hul, som jeg havde formået at grave mig dybt ned i. Min far var en rigtig livsnyder og ville blive sur på mig, hvis han vidste, at jeg bare sad og spildte mit liv på at græde og give op. Så jeg rejste mig op og lod verden vise mig, hvorfor den stadig er god og dejlig at leve i. Jeg tog den mest spontane og vilde beslutning, jeg nogensinde har taget - jeg meldte mig til Paradise Hotel, uden at vide, hvad der ville blive af mig og hvad der skulle ske fremadrettet. Egentlig var jeg vel også ligeglad, det vigtigste for mig var, at jeg oplevede en masse nye ting, der fik mig til at grine, græde, føle, lære, tilgive... Jeg kom hjem med den bedste oplevelse i min rygsæk og jeg stod stadig med begge ben på jorden og var klar til at tage livet med storm. Jeg ved, at jeg gjorde min far stolt, da jeg vandt Paradise Hotel og han var den første jeg tænkte på, da jeg stod der og krammede Julian for at have holdt finalen ud sammen med mig. Jeg kiggede op på stjernerne og forestillede mig, at han var lige deroppe og glimtede lige ned til lille mig.

I 2012 var jeg så heldig at møde den mest fantastiske mand i hele mit liv, nemlig min skønne kæreste. En fyr der kunne holde mig ud og accepterede mig for den jeg er, det er da fantastisk, haha. Lige siden jeg mødte ham, har han været der gennem tykt og tyndt og støttet mig fuldt ud. Selvfølgelig kan vi være uvenner og være sure på hinanden - vi er ikke unormale - men vi finder vejen tilbage til hinanden, da vi vil være sammen og ikke er interesserede i at lade noget spolere os. Han har givet mig troen på den eneste ene, troen på det smukke ægteskab og de skønne børn. Den følelse er fantastisk at have. Han var med til at motivere mig til at åbne min egen blog op og lukke offentligheden ind i mit liv - dog var jeg i starten meget skeptisk og vidste ikke, om jeg egentlig ville være god nok til det. Den usikkerhed vil nok aldrig helt forsvinde, men hvis man laver det man elsker, så kan det vel aldrig gå helt galt, så jeg sprang ud i det og det har kun givet mig succes med det. Efter 6 måneder med min blog, rejste jeg til Norge og vandt prisen som "Årets Internationale Blogger" - stod lige pludselig på en kæmpe scene foran tusindvis af mennesker og skulle fortælle dem, hvorfor jeg stod der. Jeg takkede min skønne læsere for at have fået mig helt dertil på så kort tid og så takkede jeg min elskede kæreste for at være så tålmodig med mig og for at være den BEDSTE fotograf, derefter sendte jeg ham et luftkys.

2013 startede med en smuk start - nemlig købet af vores skønne hund, Valdemar. Det var noget vi havde snakket om længe og endelig fandt vi den helt perfekte hund, som vi forelskede os i. Det er livsbekræftende at give sådan et lille væsen et hjem og lade ham være en del af familien som var han et menneske. Jeg fik arbejde i Vero Moda og var der i et halvt år, hvor jeg samtidigt lærte en masse nye ting om mig selv og blev enormt selvstændig af det og ikke nok med det, blev jeg meget bedre til at snakke med mennesker uden at føle mig genert eller utilpas. Jeg fik selvtilliden tilbage til at starte på min uddannelse igen - jeg har været tålmodig med mig selv og ventet på det rigtige tidspunkt til at gennemføre den og nu er jeg sprunget ud i det. Indtil videre har det kun vist sig at være den helt rigtige beslutning og min indstilling og motivation viser mig, at det vil vare ved. Jeg tror på mig selv nu.

Jeg tænker tit på, hvor meget man kan gå og føle, at verden er imod en og stille sig selv det spørgsmål, "hvornår kommer der noget godt min vej?". Trust me, det skal nok komme, når du mindst venter det. Lad vær med at lede efter det, for du vil lede efter det i blinde, det skal nok finde dig. Jeg har valgt at fortrænge de negative ting i mit liv, da det ikke er det værd at gå og være nedtrykt over. "Livet er for kort", det siger vi hele tiden og i denne alder, føler man, at man stadig har masser af år tilbage, men vi ved jo aldrig helt hvor mange år vi har og DERFOR er livet kort. Endnu kortere for nogen. Så husk, at så vidt vi ved, så lever vi kun denne ene gang, så hvorfor ikke udnytte det fuldt ud? Jeg vil aldrig i mit liv kunne fortrænge tabet af min elskede far, men jeg kan vælge at sætte mig ned i et hjørne og græde resten af livet, ELLER jeg kan vælge at leve mit liv som om han stadig var lige her og kunne se alle de ting, jeg fik udrettet og være stolt. Det er den følelse jeg giver mig selv i kroppen, hver evig eneste dag. For ligemeget hvad, så er han lige her hos mig, i mit hjerte, i mine tanker, altid. Så husk, at find de ting i livet, der gør dig glad - så skal du nok komme igennem de hårde tider.

Likes

Comments

Trine Ø
,
Rørende og livsbekræftende indlæg <3 Du fik mig lige til at stoppe op og tænke over, at det er SÅ vigtig at nyde sit liv.
Caroline
,
Tænk engang.. Så går jeg ind på din blog for at tjekke nye indlæg, som sædvanlig, og imens jeg læser dette, kan jeg ikke lade være med at tænke "for fanden, hvor havde jeg bare brug for ay høre dette", uden at jeg går rundt og er trist eller depressiv. Det var et tankevækkende indlæg, som giver er lille skub i energien og ikke mindst glæden. Tak <3