Go to ,[object Object]

DYBE TANKER

Jeg tænker tit på, hvor meget tiderne har ændret sig, hvilket får mig til at savne dig endnu mere. 5 år er jo nærmest ingenting, men med den teknologi vi har nu, som vi ikke havde dengang får mig til at føle, at der er gået meget længere tid end blot 5 år, siden jeg sidst så dig. Vi var så gode til hygge os, lave god mad til film, græde af grin og fortælle hinanden røverhistorier. Nu er vi alle opslugt af iPads, iPhone med Instagram kørende nonstop og så meget andet ligegyldigt. Når jeg kører forbi din gamle lejlighed, som er fyldt med skønne og uforglemmelige minder, stiller jeg mig selv det spørgsmål: Var det hele bare en fantastisk drøm, jeg nu er vågnet fra og aldrig oplever igen? Eller var det virkelig virkelighed, der blev revet væk lige for øjnene af mig? Det gør så ondt at stå tilbage og kun kan genopleve minderne i hovedet og aldrig få dannet flere minder med dig. Tit tænker jeg på, om alt sker af en grund eller bare ren tilfældighed - for jeg kan og vil ikke forstå, hvorfor du skulle tages fra det skønne liv og din familie. Du er det skønneste menneske, jeg nogensinde har kendt og jeg kunne ikke være en mere stolt datter. Det er jeg stadig. For mig lever du stadig omkring os og tit føler jeg, at du hjælper mig på rette vej og får mig til at tage de rigtige beslutninger i livet. Jeg aner slet ikke, hvor du er og hvordan du har det, men jeg mærker efter i det dybeste og mest beskyttede sted i mit hjerte og det fortæller mig, at du er hvor dine elskede er og at du har det skønt og er fri. Det giver mig ro i sindet og smil på læben. For jeg tror og håber på, at jeg får dit smil at se igen, din duft at dufte igen og dine beskyttende og kærlige kram at mærke igen. Du var min bedste ven og der er ingen, der nogensinde kan erstatte den plads. Den er beskyttet og kun til dig. Selvom du ikke er her i egen person, så er du min klippe i livet. Jeg ved, hvad du forventer af mig og derfor arbejder jeg hårdt for at opnå mine mål i livet, som samtidigt gør dig stolt og giver dig ro i sindet. Der går ikke én dag, hvor du ikke er i mine tanker og hvor jeg ikke sender dig et luftkys afsted mod den smukke himmel. Jeg kan ikke beskrive den glæde jeg har i kroppen, ved at have søskende, der ligner dig og som har din dejlige og sprudlende personlighed og stille sind. Når jeg ser på dem, ser jeg dig og det er dejligt, at du fik tid og lov til at videregive det. Jeg tror jeg ville være endt i et uendeligt sort hul uden mine søskende - sammen er vi stærke og urørlige. Dit gravsted er et værre blærested, det ville du være stolt af og det skal du også - du fortjener det allerbedste og du skulle se, hvor elsket og savnet du er. Dit gravsted giver mig ro i kroppen og dér kan jeg være mig selv og være alene med mine tanker - sammen med dig. Der kan vi indhente alt det forsømte og få tømt ud i tunge og sørgelige tanker og følelser. Jeg elsker den ro i sindet, jeg har efter at have besøgt dig. En følelse af, at det tomrum i mit hjerte bliver fyldt ud igen. Som om jeg lige har været sammen med dig som i gamle dage og som om vi har grint og snakket som vi altid gjorde. Det er den bedste følelse i kroppen.

Jeg elsker dig far.

Likes

Comments

Rikke
,
Sikke et rørende og personligt indlæg... Sidder med tårer i øjnene. Har selv mistet min far for 5 år siden, og savnet vil altid være der, men han ville have ønsket at man kommer videre, er stærk og lykkelig <3 De er et bedre sted, og vi vil ses igen en dag :-)
Sille_peitersen,
Tina-Maria! ☺️ Okay, men kan du huske hvordan du lavede en blog, stort set kan jeg nemlig ikke helt huske, men vil gerne have en så...? Ja kan du skrive hvordan sådan lige i tilfældet. Sille.
Blogning/_sillepeitersen
Sille_peitersen
IP: 82.99.3.229