Go to ,[object Object]

COUNTDOWN

Nedtællingen er rigtig begyndt, da der nu kun er 2 dage til jeg så småt må begynde at bevæge mig rundt igen og jeg kan ikke fortælle Jer, hvor MEGET jeg glæder mig til det. Ikke fordi jeg har lyst til at fortsætte hvor jeg slap, inden jeg blev indlagt, men mere bare det at kunne gå en tur i den friske luft og jeg hader at være afhængige af andre mennesker på den måde, som jeg har været de sidste mange uger. P har knoklet så meget i huset, at det meste faktisk er ved at være færdigt derude og jeg glæder mig så meget til at jeg på lørdag må køre med derud og se det hele. Der vil stadig være små ting, som ikke når at blive færdigt inden jul, men de vigtigste ting bliver færdigt inden, hvilket jo er fantastisk og vores køkken ser så FLOT ud.

I går var vi til scanning og lægeundersøgelse på hospitalet og det gik faktisk rigtig godt. Min livmoderhals er stadig meget kort, men ser stabil ud, hvilket den ikke har været før. Hendes tilværelse så også helt perfekt ud, hvilket hjalp mig rigtig meget at høre, man kan jo ikke lade være med at bekymre sig ekstra meget, når man bare ligger dagen lang med sine tanker og frygter det værste. Til gengæld skød de hende til at være lidt lille, dog stadig indenfor det normale. De sagde, at når jeg er så lille og slank, så kan jeg godt forvente det samme for hende - så længe at hun har det godt og alle tal ellers er perfekte, så gjorde det ikke noget, at hun var en lille en. Vi skal til endnu en scanning og undersøgelse den 27. december, da de egentlig gerne vil følge forløbet grundigt, når jeg nu har været indlagt og egentlig er jeg rigtig glad for det, for så bliver der holdt øje med hende hele tiden, hvilket hjælper mig meget. Da jeg blev indlagt og fik at vide, hvor længe jeg skulle ligge ned og forholde mig i ro, troede jeg ikke at tiden ville føles som 100 år. Når jeg tænker over det nu, er tiden jo egentlig gået hurtigt - dog har der virkelig været hårde dage, hvor jeg har været rigtig ked af det og hvor dagene har været lange. Det er jo svært at holde hovedet oppe, når man ligger så lang tid og ingenting må.

Jeg glæder mig til på lørdag, hvor jeg igen kan føle mig som mig selv. Er dog ikke interesseret i at hun skal komme nu her, så kommer stadig til at forholde mig i ro og ikke stresse rundt. Vil jo gerne forbi nytår før hun melder sin ankomst og jo længere tid hun hygger inde i maven, jo mere klar er hun til verdenen, når hun så kommer. Endnu engang vil jeg lige benytte lejligheden til at sige TAK TIL JER. Tak for Jeres forståelse og støtte omkring det hele - det har simpelthen betydet ALT for os og I kan tro det varmer at vide, at man har de bedste læsere, der altid er der for en. Efter på lørdag vil bloggen så småt begynde at ligne sig selv igen og jeg tænker, at jeg vil tage nye billeder fra møllen, så I rigtig kan se, hvad der er sket i mellemtiden. Endnu engang tak - I er simpelthen de bedste.

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

// The countdown has begun and now there's only 2 days left till I'm allowed to walk again. I can't tell you guys enough how thrilled I am about it and the thought of going for a walk and enjoying the fresh air makes me smile. I'm not going to continue on the life I had before I got hospitalized, I'm going to relax and enjoy the last bit of my pregnancy - that was really a wakeup call for me that day. P has been working on the house every day, so it's actually almost done and I can't wait to see it on Saturday.

We went to a quick checkup at the hospital yesterday and everything seemed good which made us both really happy. She's still in there and everything looked perfect, so that really helped me hearing that. It's not easy to be alone all day with you own thoughts and for me it's been a really tough time with a lot of worrying. We're going to another checkup on the 27th of December just so that they can keep an eye on her and that's really something that I appreciate. Especially after all this.

I'm really looking forward to this Saturday and to feel like myself again. Although I'm not interested for her to arrive yet, I really hope that she'll make her arrival after New Year's. It's much better for her to stay in there for as long as possible so she's ready for the big world. I would like to THANK YOU for your understanding and your support during all of this - it really means the world to us and it really warms my heart to know that I have the best readers. My blog will slowly look like itself again after this weekend and I'll take some new cool pictures on the house for you to see. Again, thank you guys - you're truly the best.

Likes

Comments

Maria,
Ønsker bare det bedste for du, jer og den lille guldklump:-)
www.mariahoffbeck.blogspot.com
Camilla K. Olesen
,
Jeg er lige kommet hjem fra et smut på akutmodtagelsen grundet mistanke om svangerskabsforgiftning, så jeg kender desværre alt til den situation og nervøsitet, som du beskriver, men du gør det virkelig godt, og jeg er sikker på, at jeres datter er perfekt, når hun en gang kommer ud! Alt i alt er det vigtigste jo, at de små pus har det godt inde i maven - og som du selv skriver, man bliver så ufatteligt taknemmelig! Jeg var forresten så heldig at vinde de to smukke halskæder i byBiehl konkurrencen, men jeg skal lige være sikker på, at jeg ikke skulle foretage mig noget aktivt? Jeg har nemlig endnu ikke hørt fra dig, men jeg tænker, at du også har haft rigeligt andet at se til! Jeg ser frem til at høre fra dig og modtage halskæderne, så jeg kan glæde min veninde også! 😉