Go to ,[object Object]

AALBORG CITY

Som I jo nok allerede har spottet på Instagram, så var jeg en tur i Aalborg sidste weekend med en flok dejlige bloggerpiger. Vi var nemlig inviteret derover med Visit Aalborg, som gerne ville vise os rundt og fortælle lidt om de skønne seværdigheder man kan finde i Aalborg. Jeg var egentlig overrasket over, hvor stor byen egentlig virker til at være og hvor mange fine ting, man kan opleve på sit ophold derovre. Det var en rigtig fed oplevelse og som vi piger også snakkede om, så er det fedt at få set sit land på en helt anden måde, end hvad vi måske selv ville have gjort. Jeg har lavet en liste over nogle af de ting, som vi besøgte imens vi var der og som jeg helt klart kan anbefale, hvis man skulle komme forbi Aalborg. Karolinelund Park
Karolinelund er et område de har lavet midt i Aalborg, hvor der en en lille park. Parken er lavet til de lidt mere kreative mennesker, der kan komme der og lave flotte graffititegninger rundt på væggene. Der har været stor debat omkring alt det her graffiti, men jeg synes at det er fantastisk at lave et sted, hvor man kan udfolde sine kreative evner og hvor folk kan gå en tur igennem parken og se alle de smukke værker. Jeg synes, at det er fedt at man gør graffiti til kunst i stedet for hærværk. Musikkens Hus
Musikkens Hus synes jeg personligt var en af de fedeste bygninger at opleve i Aalborg. Jeg var rigtig vild med arkitekturen og de fede rå betondetaljer over det hele. Vi fik også lov til at se den store sal i Musikkens Hus, hvor der faktisk sad nogle stykker og øvede nede på scenen. Det var fascinerende at høre, hvordan hver en detalje i salen er lavet med den eftertanke, at lyden skal være den allerbedste oplevelse, når man sidder i salen. Så hele arkitekturen i salen var ikke bare fede detaljer - de havde altså også en mening for gæsterne. Kunsten
Kunsten er et kunstmuseum som vi besøgte og som havde rigtig mange fede malerier og fascinerende kunstværker. Der var blandt andet et tv med en guldfisk i, eller en kunstner der havde lavede blomster eller insekter ud af dyre stilletter som Christian Louboutin. Jeg kunne nu allerbedst lige disse 3 store værker ude ved indgangen - de er alle 3 lavet af bittesmå mosaiksten og jeg var virkelig fascineret over, at de kunne laves på den måde og så synes jeg bare, at de alle 3 er mega seje. De syngende træer
De syngende træer synes jeg er super fedt lavet. Træerne kan findes i Kildeparken og hvert træ repræsentere en kunstner eller et band, hvilket jo er en fantastisk idé. Aalborg er det eneste sted i verden, der har de her syngende træer og det kan de altså godt være stolte af. Det er nemlig kendte som Prince, Beyonce, Shakira, Take That, Backstreet Boys og jeg kunne blive ved, der har været med til at plante deres helt eget træ i Kildeparken og dertil er der så blevet sat en højtaler, som spiller 3 af deres største hits gennem tiden. Pigerne og jeg var ret fascineret af træerne og måtte rundt til flere af dem og synge med på alle sangene. Galerie Wolfsen
Galerie Wolfsen er et galleri som vi besøgte, hvor vi fik set nogle af de SEJESTE værker og det har I nok allerede set på min Instagram. Galerie Wolfsen havde en masse fede værker fra forskellige kunstner, men jeg må sige, at jeg forelskede mig helt i disse værker fra Mikael Takacs. Hans værker fangede mig fuldstændig og jeg vil så gerne eje et af hans smukke værker til vores mølle. Hans måde at lave hans malerier på er jo helt fantastisk og jeg er efterfølgende begyndt at følge ham på Instagram, så jeg kan følge med i hans kommende værker. Aalborg Zoo
Aalborg Zoo var nok det vi piger glædede os allermest til, men sådan er det jo altid, når det kommer til dyr. Vi elsker dyr og vejret var helt fantastisk, så det var en helt perfekt formiddag at få lov til at møde alle de skønne dyr der. Vi fik lov til at fodre de store kameler med gulerødder, hvilket faktisk var rigtig hyggeligt. Frederikke og jeg fik også æren af at holde en lille slange, som I måske så på min Snapchat. Jeg er faktisk altid ret frisk på mange ting, når det kommer til at dyr - det eneste dyr, jeg egentlig er vanvittig bange for er edderkopper og dem var vi heldigvis ikke i nærheden af. Vi var også så heldige, at 2 af løvehunnerne havde fået unger, så vi var også lige inde og vende hos dem og se deres søde små unger. Så cute. Mortens Kro
Efter Aalborg Zoo tog vi hen og spiste frokost på Mortens Kro. Vi havde dagen før hørt, at det virkelig var et eftertragtet sted at spise frokost, men også aftensmad og folk sad og nød vejret på torvet til en god omgang frokost, da vi kom. Mortens Kro er et sted i Aalborg, hvor de er kendte for deres lækre smørrebrød til frokost. Jeg havde valgt disse 2 madder som består af Kartoflen og Hønen. Hønen især var rigtig god, da det var en helt fantastisk hønsesalat og kyllingen var enormt god og så var der lige en ekstra detalje med sprødt skind på toppen. MUMS. Indlæg lavet i samarbejde med Visit Aalborg

Likes

Comments

Kirstine
Kirstine,
Dejligt indlæg. Jeg tror lidt, at man har en tendens til at glemme, at man ikke behøver at rejse ud over Danmarks grænser for at opleve nye ting :-)
hvi.sk/r/4H9c
IP: 82.99.3.229