A ROLE MODEL

"Jeg er ked af at skulle sige det, men tænker du nogensinde over hvilket forbillede du er over for de unge piger? Du er medskyldig i min spiseforstyrrelse et år tilbage. I en alder af 14 år så jeg på dig som en rollemodel, men du forskruede egentlig bare min hjerne. Det er tydeligt at se at du ikke har en vægt på 50 kg, og det fik mig til at se ned på min 48 kg krop, fordi jeg nægtede at have samme vægt som en der er næsten 10 år ældre. Undskyld jeg siger det, men var det nødvændigt at få det ud til verdenen hvor meget du vejede? Var det nødvændigt at få piger til at sammenligne sig med dig, for det ved du er det der vil ske. Det ikke kun dig men også mange andre bloggere der liiige skal have det ud at de altså ikke vejer noget og derfor gør unge piger usikre. Du en ROLLEMODEL. Endnu engang, tænk over det…"

I går modtog jeg denne kommentar på bloggen, der rystede mig fuldstændig og jeg endte også med at blive rigtig vred og chokeret. Egentlig er jeg fuldstændig RYSTET over kommentaren. Pigen her har nok ret i, at jeg er en rollemodel for mange unge piger - det har i hvert fald været mit mål med min blog. Netop ved at dele mit liv med Jer læsere - både mine gode og hårde tider i livet. Men det skal lige siges, at jeg på INTET tidspunkt har tænkt, at jeg kunne være medskyldig i, at piger får spiseforstyrrelse! Jeg ved egentlig ikke hvad jeg skal skrive, da jeg ikke føler, at jeg skal "straffes" for at veje det jeg gør? Jeg vejer lige akkurat 51,4 kg, (jeg har lige været ude og veje mig). Min far var meget spinkel af bygning og både min lillebror og jeg har begge arvet det fra ham. Det er ikke noget, vi kan gøre for og jeg blev også mobbet for at have min spinkle bygning, da jeg gik i 4-8 klasse i folkeskolen, hvilket jeg også har snakket meget om her på bloggen.

Jeg føler ikke, at jeg på noget tidspunkt har snakket højt om min vægt, som om at jeg har opfordret unge piger til at sulte sig selv eller værre endnu at få en spiseforstyrrelse. Jeg er et offentligt menneske og I læsere har altid været interesseret i mine ASK ME videoer, hvor I får lov til at stille en masse spørgsmål om mig, som I gerne vil vide. Der er jeg blevet spurgt om, hvor høj jeg er, samt hvor meget jeg vejer. Jeg forstår dog ikke, hvorfor pigen skriver, at det er tydeligt at se, at jeg ikke vejer 50kg? Et godt råd - man skal ikke udtale sig om personer eller andre ting, man ikke ved noget om. Jeg er den jeg er, og det skal jeg have lov til. Jeg har på intet tidspunkt smidt billeder op på min blog eller Instagram, der har signaleret, at jeg er hysterisk med, hvad jeg spiser og at min vægt ikke må rykke sig en flænge. Egentlig er jeg ligeglad - det vigtigste for mig har altid været at være glad og tilpas i min krop og det er jeg, når jeg spiser det jeg vil. Og så er der ingen, der skal fortælle mig, at jeg vejer for lidt eller for meget. Jeg er sund og rask. Basta bum.

Jeg håber bestemt ikke, at der er andre, der har samme opfattelse som hende? Lad mig endelig høre Jeres tanker om dette.

 

Likes

Comments

Sofie
,
Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det pigen har skrevet. Ja, du er en slank ung kvinde, men du virker ikke fanatisk i forhold til hvad du spiser. Pigen forstår nok ikke, at en del af din vægt har noget at gøre med den måske du er bygget.
Laura
,
Hej Tina Maria. Jeg forstår, at det er en ubehagelig beskyldning at modtage.. Men hvordan tror du ikke pigen, du lige nu udstiller på din blog, har det, når hun læser det her indlæg? Jeg synes egentlig, det er meget indlysende, at hende pigen har det dårligt. Jeg ser ingen grund til at forværre hendes tilstand? Hvis jeg var dig, ville jeg tage at fokusere på alle de mange positive kommentarer, du får her på bloggen. Det gør hverken noget godt for dig eller for hende pigen at udgive et indlæg som det her. Hilsen Laura
Fie
,
Jeg er helt enig med Emilie! Det er et ekstremt vigtigt emne du forsøger at tage op, men jeg synes bestemt IKKE dit indlæg lyder hverken gennemtænkt eller velovervejet. Det ville være så spændende at tage debatten op i åbent forum, men du tager jo desværre tydeligt afstand og nægter dig alt ansvar. Det er forståeligt at du ikke vil have skylden for at andre små piger/børn får spiseforstyrrelse. Når det så er sagt synes jeg det er vigtigt at have i baghovedet, hvem dine læsere egentligt er og dermed hvem du egentigt henvender dig til som rollemodel. LANGT størstedelen af de personer, som følger andre bloggere osv. er altså små teenagere piger, som ikke ved bedere (taler her af erfaring! jeg fattede heller ikke hvordan verdenen i virkeligheden hang sammen da jeg selv var 13-16 år og hvad man egentligt bør vægte højt for at have det godt med sig selv). I den alder er man så usikker på ALT, hvem man er og hvad man står for. Derfor er det så dejligt nemt at have en at se op til.
Fie
,
Øv nåede slet ikke at skrive færdig før min besked blev sendt afsted. men altså det jeg ville frem til er at teenage piger er så lette at manipulerer til hvad som helst. derfor er det så vigtigt at understrege ting som: det gør dig ikke lykkelig at være tynd, det gør dig ikke lykkelig at have alt det nyeste tøj og spise sushi hver dag... Det der rent faktisk betyder noget for os i det lange liv er hvordan vi har det inden i og hvem vi har omkring os :)!
Tina Maria
,
Hej Laura. Pigen har selv valgt at skrive en åben kommentar med navn og derfor ser jeg ikke et problem i at tage kommentaren op til debat og snakke om det. Desuden nævner jeg ingen navne eller andet, og jeg som menneske må vel også komme med min side af historien. Jeg er et offentligt menneske og en rollemodel, men jeg har ikke tænkt mig at sidde og tage imod beskyldninger som det at jeg er medskyldig i sådan en sygdom. Det er jeg ked af, men vi er alle forskellige og har forskellige meninger. Knus, Tina Maria
Tina Maria
,
Hej Fie. Jeg ved ikke, hvor jeg ligefrem tager både ansvar og afstand til dette? Tror egentlig ikke, at der skal lægges SÅ meget i det, som du har valgt at gøre. Jeg er bare en menneske og har ligeså meget ret til at komme med min side af sagen og på min måde, som hun har.
Anonym
,
Hej Tinamaria Spiseforstyrrelser handler om mere end opkast, overspisning og ønsket om en tynd krop. Spiseforstyrrelser er tit et symptom på at der er noget andet der er galt, og bagved ligger der tit tunge psykiatriske problematikker. Fx. er mange blevet misbrugt som børn, har personlighedsforstyrrelser eller andre psykiatriske tilstande. Selvom den her pige ikke burde skrive sådan noget, så synes jeg du skal se det i lyset af at hun er meget syg, og ikke tænker som andre raske mennesker. Der er en masse sygdomsmekanismer, som er umulige at sætte dig ind i lige her, men hun har nok ikke helt kontrol over hvad hun i virkeligheden skriver. Psykisk sygdom er meget alvorligt og mange ender med at tage deres eget liv, fordi det er så smertefuldt at være forpint psykisk. Med andre ord, psykisk sygdom er lige så alvorligt som somatiske (fysiske) sygdomme. Sommetider er det ikke bare muligt for spiseforstyrrede at tænke sig om en ekstra gang eller tage ansvar. Som rollemodel, synes jeg det ville være en god ide at lade den slags kommentarer ligge, og ikke tage dem op til diskussion. Der sidder sikkert en skrøbelig og meget syg pige derude, som bare har det endnu værre nu. Jeg håber du blev lidt klogere på psykiatri. :) Hilsen en pårørende til psykisk sygdom.
Emma H
,
Jeg er dybt forarget over at hun kan sidde og give dig skylden for hendes spiseforstyrrelse! Det er da en en helt forfærdelig beskyldning at komme med. Selvfølgelig har de fleste piger med anoreksi, nok nogle tynde model-lignende idoler de ønsker at ligne. Men at man absolut skal sættes i bås, som en der sulter sig selv eller opfordre andre til det, er helt uacceptabelt! Jeg har selv en meget høj forbrænding og har altid været et par kilo under det der ses som "normalvægten" for min højde, men det er godt nok heller ikke fordi det altid er sjovt! Det er bestemt ikke kun overvægtige der bliver mobbet eller skal høre på dumme kommentarer om deres vægt. For hold da op, hvor har jeg selv fået ufattelig mange dumme og sårende kommentare når det kommer til min vægt. Jeg elsker burger, pizza, slik og kage, og har altid haft en god appetit. Så NEJ man er ikke nøvendigvis spiseforstyrret, bare fordi man er undervægtig. Og du skal bestemt ikke ses som et dårligt forbillede af den grund! Tværtimod, så er jeg sikker på der er mange naturligt tynde piger, som ikke har store bryster og den vildeste timeglasfigur, der synes det er rart med en super smuk og NATURLIG slank kvinde de kan se op til :-)
caren
,
Jeg bliver sgu misunderlig på dig... selvom det er en grim ting... men Det er fordi jeg selv vejer 67 kg, og er ikke specielt tilfreds med dette. Selvom min krop er flot og kurvet, og jeg trodsalt er 175 høj, så blvier jeg let påvirket i denne modeverden.. hvor alt handler om træning, kost og buksestørrelse. Jeg er træt af det. Eller.. Jeg er nok nærmere træt af mig selv. fordi jeg ikke gør noget ved det… Hm... Vær du bare glad for at veje 51 kg. Du er fandeme heldig, selvom det er en anelse undervægtigt..
Satina Wandel,
Jeg er virkelig chokeret. Jeg synes da netop, at du udstråler det STIK MODSATTE! Det er for vanvittigt at beskylde dig for, at du har spillet en rolle ift. hendes sygdom på den måde, som hun beskriver. Jeg husker da tydeligt i en af dine ASK ME videoer, hvor du sidder og med et grin siger, at du træner ikke og at du kan godt lide at spise kanelsnegle - så nej, du er på ingen måde hysterisk med, hvad du putter i din krop, det er i al fald ikke min opfattelse. Jeg vejer selv 48,4 og det har jeg også altid skulle høre for. Jeg er dybt chokeret på dine vegne over, at du har fået sådan en kommentar. Faktisk bliver jeg altid lidt bitter over det, når folk skriver til f.eks. bloggere, at de skal tænke over, at de er rollemodeller - man må vel også forvente, at folk godt kan tænke selv plus at bare fordi man er en rollemodel, skal man så ikke have lov til at dele sine egne meninger og være, som man er? Ellers vil jeg da mene, at man er en lidt ringe rollemodel, hvis man på den måde skjuler sig selv.... http://satinawandel.dk
satinawandel.dk