Hej piger. I dag er det MOMMY MONDAY og et emne jeg godt kunne tænke mig at snakke lidt om er SKRÆKHISTORIER. Fordi, hvorfor er det at man altid får skrækhistorierne at vide, når man bliver gravid eller begynder at snakke børn? Jeg ved ikke, om det bare er mig - nu har jeg i hvert fald hørt det fra mange andre som også er enige. "Bare vent, du kommer aldrig til at sove igen" og "det er slut med sex". Eller er det? Måske er det bare, hvad man vælger at gøre det til. Jeg ved godt, at man kan være rigtig uheldig at få et barn, der har kolik og derfor ikke sover særlig meget og måske ofte er rigtig ked af det. MEEEEEN, derfor behøver det jo ikke at skulle skræmme andre kommende forældre væk. For ovenpå søvnløse nætter, er der trods alt SÅ MANGE fantastiske ting ved at få et barn.
Du har helt ret i, at dit liv ændrer sig for altid, men behøver det være en negativ ting? "Du kan ikke gøre alt det som du gjorde før." Nej, du kan ikke gøre præcis som du gjorde før du fik et barn, men stadig mange af tingene kan lade sig gøre og igen - ens liv og ens prioritereringer ændres når man får et barn. "Nyd dit liv nu - sov ALT det du kan, for lige om lidt er det slut." Ha ha.
Okay, måske har vi været heldige med O, men jeg syntes faktisk at det var irriterende at jeg kun fik alle skrækhistorierne kastet i hovedet, da jeg var gravid. Jeg har faktisk prøvet at nævne alle de gode ting til de piger, jeg kender der er gravide. Jeg ved godt, at mit liv har ændret sig markant, men jeg har aldrig været lykkeligere i hele mit liv. Mit hjerte føles større end nogensinde før, min sjæl føles hel - alt giver bare mening med sådan en lille en. Det lyder så corny, men hvor er det bare SANDT. Og man skal huske på, at de jo ikke er små resten af livet - de vokser også op en dag og flytter hjemmefra og så kan man te sig åndsvagt, hvis det er det man vil. Jeg kan huske, da jeg ammede flere gange om natten at jeg tænkte, "det er ikke for altid at jeg skal sidde her om natten og så være træt hele dagen - måske kan jeg endda vende det til noget positivt". Da det først blev en rutine, var jeg faktisk ikke træt om natten, når jeg ammede. Det var min alene-tid sammen med O og jeg fik set en masse tøseserier, som jeg aldrig kan se sammen med P, fordi det gider han da ikke spilde sin tid på. Ha ha.
Nu er den tid allerede ovre og O sover hele natten i hendes egen seng ved siden af mig. Jeg vil meget hellere sige til en gravid - "NYD DEN TID OM NATTEN. Du får den aldrig igen. Det er din tid - helt for dig selv. Dig og baby." Nogen vel nok mene at jeg ikke helt tager hensyn til at nogle babyer bare er svære og derfor er det en hård tid - JO, og det er også helt forståeligt. Jeg synes bare ikke, at man skal nævne skrækhistorierne, når det ikke altid er tilfældet og jeg synes, det er hvad man gør det til, hvordan ens liv skal ændres. Har I det også sådan eller er jeg bare helt off?
